fredag den 9. september 2011

Et lille jubelråb..

Kommer herfra..
Jeg har, siden i mandags tabt 1,3kg!
Hvor er det bare fedt!! - Og det skal gerne fortsætte sådan!

Dagen er indtil videre brugt på jobcenteret, med kurset 'ansøgninger der fænger'.. Er dog sikker på, at mine fænger rigeligt i forvejen, så nu må vi se om den nye viden, er det sidste der skal til, for at komme til en samtale.
Jeg tror nu mest af alt, jeg mangler kurset '20 års erfaring på 20 minutter'! - Men mon ikke der blir' rift om pladserne, hvis sådan et hold nogensinde blev oprettet?!

Lille fisen er syg i dag. Allerede i går, da jeg kom hjem fra håndbold (kl. 22 og fandt far og søn under samme dyne i soverværelse, med 'Sigurds Bjørnetime' kørende i fjerneren) vidste jeg han ikke var frisk. (Det skal lige siges, at far'en allerede der lå og 'havde bare liiige lukket øjnene lidt' - efter hans eget udsagn, mens drengen lå med vidtåbne øjne og sagde 'Hej mor!' da jeg kom hjem.) Jeg fik dog puttet drengebarnet i sin egen seng og det lykkedes ham, at sove til 8:15 i morges.
Min mor trådte til, som hjælper, da jeg ikke ville gå glip af ansøgningskurset og passede ham. - Heldigvis, for allerede kort tid efter jeg kørte hjemmefra kastede ham op for første gang i dag! Stakkels Lille-prut!
Nu får han sig lige en middagslur, og lur mig om, vi ikke ender på sofa'en under en dyne når han vågner. (Og så kan mor ellers bare få lov til at se 'Sigurds Bjørnetime' eller 'Cirkus Summarum 2010 - Del 1', som er den eneste del vi har - og allerede har set ca. 1239 gange, resten af dagen!)

Han var ellers frisk nok i går aftes, da han var i bad, var han fuld af fis. 'Jeg hedder ikke Marius, jeg hedder Morfar' sagde han flere gange - og da han kom op, var han en lille baby pige, der hed 'Morfar' :)
Lille 'Morfar' i bad

Ingen kommentarer:

Send en kommentar